Få balance i krop og sind

Kropsterapi
ved Martin Brandt-Pedersen

Kropsterapi kan hjælpe dig til at slippe fysiske skavanker, stress, udbrændthed, angst, sorg og vrede - så glæden kan fylde mere i dit liv.

  

I en travl hverdag kommer vi hurtig til at glemme os selv.  For mange giver det sig udslag i fysiske skavanker som spændinger i lænd, nakke og skuldre, hovedpine, migræne, ondt i hofter og knæ, problemer med fordøjelsen og stofskiftet. Og ofte med psykiske følgevirkninger i form af udbrændthed, stress, angst eller depression. Hvis det er noget, du genkender, kan kropsterapien hjælpe dig.

En kropsbehandling er en helhedsorienteret behandling med fokus på, at vi ikke bare er spændte muskler og ømme led. Vi hænger sammen som en helhed – fysisk og mentalt. I kropsterapien arbejder vi med sammenhængen mellem din krop og psyke. Behandlingen aktiverer og fremmer kroppens evne til at helbrede sig selv. Spændinger i kroppen løsnes og smerter lettes, så du kan slappe af, finde ro i kroppen og få fred i sindet.

Kropsterapien kan bane vejen for, at vi bliver bedre til tage hånd om vores behov, lærer at udtrykke dem og at stå ved dem. Og det er herfra, vi kan udvikle os som mennesker - både i vores relationer til vores nærmeste og i vores arbejde.

  

Hvad er kropsterapi?

Din krop bærer præg af, hvordan du har levet dit liv. Din psykiske tilstand påvirker din krop, og din fysiske tilstand påvirker omvendt dine følelser, tanker og sindsstemninger. Kropsbehandlingen arbejder både med det psykiske og det fysiske - og ikke mindst med sammenhængene imellem.

Ved hjælp af arbejde med åndedrættet, dybdegående pulserende massage, zoneterapi, akkupressur og ledfrigørelse løsner jeg spændinger i muskler og led - og genskaber et naturligt flow i kroppen. I en behandling kan jeg gå hårdt i de muskelspænd, der er, for at du bedre kan mærke, hvor og hvordan du holder fast. Der kan være smerte forbundet med det, men med guidning kan smerten ændre sig til at blive medgørlig, mindskes og ofte løsnes helt. Behandlingen behøver ikke at være smertefuld. Jeg arbejder også med blidere pulsering og med at mærke grænser uden smerte.

Når jeg går i gang med at arbejde med din krop med både dybe tryk, stræk og pulserende bevægelser, vil din krop afsløre, hvordan du forholder dig til det, der ligger i din krop. Kæmper du imod? Trækker du dig? Eller hvilke andre reaktionsmønstre tager du i brug, når du bliver udfordret?

Kropsterapi er ikke noget quickfix - men det kan være en fantastisk god hjælp til sætte gang i en proces, hvor du bliver mere opmærksom på dig selv. Kropsbehandlingen skaber en ny kontakt til din krop, således at du opnår en øget bevidsthed om, hvad der skal til for, at du kan slippe de fysiske og psykiske spændinger, du har. Når din krop bliver afspændt vil du kunne mærke dig selv bedre, og du vil få plads til et mere afslappet, nærværende og roligt sind. D
u bliver en bedre og mere ægte version af dig selv – til glæde for dem, du gerne vil være noget for og for den allervigtigste i dit liv – dig selv.

 

"These pains you feel are messengers. Listen to them!"
Rumi, persisk filosof

  

Om mig

Med en baggrund som skolelærer har jeg videreuddannet mig og arbejdet som pædagogisk konsulent inden for film og medier. I mange år har jeg undervist, formidlet, rådgivet, skrevet og redigeret artikler og bøger om film- og mediepædagogik. Siden 2002 har jeg været ansat som undervisningskonsulent på Det Danske Filminstitut. 

Da jeg på et tidspunkt løb ind i en personlig krise med stress og angst, fik jeg mine første erfaringer med kropsbehandling. Det var for mig en banebrydende oplevelse og en dyb erkendelse af, at krop og psyke hænger tæt sammen. Og en vigtigt erfaring med, at kropsbehandling kan forløse psykiske spændinger og blokeringer og dermed give overskud og energi til at arbejde sig oven på igen mentalt.

Denne erkendelse har udmøntet sig i en stadig stigende personlig interesse for arbejdet med en sammenhæng mellem det fysiske og det mentale - mellem krop og sind. Derfor har jeg taget uddannelsen som kropsterapeut hos Totum og arbejder nu som kropsterapeut ved siden af mit arbejde som undervisningskonsulent.

Hvad kan en behandling gøre for dig?

Jeg er uddannet hos Totum. Totum er en kropsterapeutisk uddannelse, der er tilrettelagt ud fra mesterlæreprincippet. Læs mere om uddannelsen ved at klikke på logoet hér.

Uddannelsen bygger på et tæt lærer/elev samarbejde, der sikrer en høj kvalitet i undervisningen, og at udviklingen til kropsterapeut sker i tæt samarbejde med erfarne kropsterapeuter.

Kropsterapi
ved Martin Brandt-Pedersen

Markmandsgade 21 4.th - 2300 Kbh. S  - Telefon: 22 86 90 42  -  Mail: martin@bodyandmindbalance.dk